Vi skulle have 2 overnatninger i Disney’s Davy Crockett Ranch ca. 15 minutters kørsel fra parken. Der er ingen ladere her, men dog lademulighed på parkens p-plads.
Første dag ankom vi lidt sent til parken efter at have hentet indgangsbilletter ved overnatningsstedet. Derfor regnede vi ikke med ledige ladere. På forhånd havde jeg læst, at der kun er 4 (gratis) ladere til hele den kæmpe park. De ligger også allertættest på indgangen, så de er ret attraktive.
Næste dag kom vi også lidt sent afsted, så der gjorde vi heller ikke noget ved det.
Sidste dag – før afgang mod Paris, ankom vi tidligt. Når man overnatter på et af Disney’s steder, kan man komme ind i parken en time før andre. Vi ankom til parkens betalingsanlæg (parkering var inkluderet i vores overnatning) nok omkring 8:20 – og de kunne fortælle at laderne var fuldt optaget her. Hvis jeg senere så en ledig lader, kunne jeg køre ud og ind igen (laderne ligger i en lukket del af pladsen, som man skal have kode for at komme ind til). Det var dog ikke bidende nødvendigt, så vi undlod at holde øje.
Men regn ikke med at kunne lade i Disneyland – spørg ved indkørsel og glæd dig over gratis strøm, hvis det er muligt.
2 kommentarer til “Dag 10-12 – Disneyland Paris”
Hej Jimmy
Vi skal om et par uger også køre til Disney land. Du skriver at lade muligheder omkring Disney land er begrænset. Vi har faktisk lejet et hus som er ca. 6 km til Disney land. Betyder det at vi får problemer med at lade bilen mens vi er der?
Vh
Ghasem Abjadpour
Hej Ghasem,
På selve Disneyland’s P-plads skal du ikke regne med at komme til at lade. Der er 4 udtag til deres gigantiske p-plads. Man skal spørge efter en plads ved betalingsanlægget.
Som skrevet ovenfor kom vi en af dagene 8:20 og alle var optaget. Parken åbnede den dag dog 8:30 for de der bor i Disney’s hoteller og hytter. (1 time senere for “alle”).
Jeg har set på PlugShare at der ved flere af hotellerne er destinationsladere.
Vi ladede fuldt op på Ionity i Saint-Witz og skulle have 2 overnatninger i Paris efter Disneyland, hvor vi kunne destinationslade.
Men området vælter sig ikke ligefrem i ladere, desværre.
En lille smule planlægning med PlugShare og Chargefinder på forhånd, så er det intet problem dog.
/Jimmy